arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Bund
1/2 portion Meyers mørdej, udrullet

Creme
kornene af 1 vaniljestang
150 g sukker
2 dl cremefraiche 38%
1 mellemstort æg
4 store æggeblommer
1 dl koncentreret
hyldeblomstdrik
2 spsk. majsstivelse

Desuden
400 g stikkelsbær
flormelis til drys
1 firkanet tærteform med løs bund (24x24 cm)

Sådan gør du:

Bund
Forvarm ovnen til 180º ved varmluft. Beklæd en tærteform med løs bund med dejen – det er nemmest, hvis du har ladet dejen temperere en smule på køkkenbordet, så den ikke kommer direkte fra køleskabet. Buk forsigtigt dejen rundt om formens kant. Kør med en kagerulle hen over formens øverste kant, så du trimmer dejen af. Ret til med fingerspidserne. Prik bunden flere steder med en gaffel. Beklæd den med et stykke alufolie, og fyld formen op med tørrede bønner eller riskorn. Bag bunden midt i ovnen i ca. 20 minutter. Tag formen ud, fjern forsigtigt alufolien med de tørrede bønner, stil formen tilbage i ovnen, og lad den få lidt farve i 5–10 minutter. Hvis bunden finder på at løfte sig, så skynd dig at prikke forsigtigt med en gaffel for at lukke luften ud. Tag formen ud, og stil den til afkøling på en bagerist.

Crème
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret med den flade side af kniven, så kornene skilles ad. Vaniljestangen skal du ikke bruge videre – stop den eventuelt i et glas med sukker, så den kan parfumere det til lækkert hjemmelavet vaniljesukker. Kom de sukrede vaniljekorn i en røreskål sammen med resten af ingredienserne til cremen, og pisk hele herligheden sammen til en ensartet masse. Nip evt. blomsten af stikkelsbærrene, hvis du gider, og fordel dem i den forbagte tærtebund. Hæld hyldeblomstmassen over bærrene, stil tærten tilbage i den 180º varme ovn, og bag den i ca. 40 minutter, indtil cremen er fast og bærrene møre. Giv tærten et fint pudder flormelis ved servering, og spis den lun eller afkølet. Prøv at servere vaniljeis til, og se, hvad der sker.

TIP Prøv også at udskifte stikkelsbærrene med små stykker af rabarber, der også går rigtig godt sammen med hyldeblomst.