arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Dej
3 dl koldt vand
35 g gær
1 æg
625 g hvedemel
65 g sukker
10 g salt
50 g smør

Pensling
1 æg

Sådan gør du:

Kom vand og gær i en røreskål, og rør, til gæren er helt opløst. Slå ægget ud i skålen, og rør det sammen med vandet. Kom mel, sukker og salt i skålen, og ælt dejen godt ved lav hastighed, til den er glat og blank og slipper skålen. Det er tegn på, at der er dannet glutenstrenge, og at dejen er klar. Det tager ca. 6-8 min., afhængigt af motorkraften på din maskine. Skær smørret i små terninger, og kom det hele i skålen på en gang. Ælt smørret godt ind i dejen, til den er glat og blank, og stop så med at ælte. Sæt skålen med dejen på køkkenbordet ved stuetemperatur, dæk skålen til, og lad dejen hvile 30 min. – eller sæt den i køleskabet natten over. Nu er den klar til brug og kan formes til det bagværk du vil lave.

Del dejen i 10 dele, og form den til boller. Læg dem på to bageplader med bagepapir. Sørg for at der er god afstand mellem bollerne, så de ikke flyder sammen under hævningen. Lad bollerne hæve i 2-3 timer. Pensl bollerne med sammenpisket æg, så de får en flot, blank overflade. Bag bollerne ca. 10-12 min. ved 200°. Flyt dem over på en rist, og lad dem køle af.