arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

3 gulerødder
200 g knoldselleri
3 stængler bladselleri
2 porrer
2 løg
2 danske æbler
3 spsk. rapsolie
1 fed hvidløg, grofthakket
2 spsk. karry
2 dl vand
2 spsk. æbleeddike
1 dl piskefløde
10 g frisk ingefær
fintrevet skal og saft af 1 usprøjtet citron
havsalt og friskkværnet peber
1 bundt frisk koriander

Naanbrød:
12 stk.
25 g gær
2½ dl vand
1 dl græsk yoghurt 2%
1 æg
600 g hvedemel
1 tsk. salt
3 spsk. olivenolie
havsalt
1 spsk. jomfru i det grønne (nigellafrø)

Sådan gør du:

Rens og klargør alle grønsagerne, og skær dem ud i grove tern (ca. 2x2 cm). Skær også æblerne ud i grove tern (behold skrællen på). Kom alle grønsagerne i en gryde sammen med olie, hvidløg og karry. Lad grønsagerne sautere stille og roligt i 2-3 min., og tilsæt så vand og eddike. Damp grønsagerne under låg i 4-5 min., til de er møre, men stadig med godt bid. Tilsæt fløde, tag låget af og kog ind, til fløden begynder at tykne og samle grønsagerne, det tager ca. 2 min. Tilsæt friskrevet ingefær, citronskal og -saft, salt og peber, og smag til – måske skal der mere citron eller ingefær i. Server curryen med det samme med frisk koriander på toppen. Curryen kan spises som selvstændig ret med naanbrød til eller som tilbehør til stegt fisk, fjerkræ eller lyst kød.

Naanbrød
Opløs gær i vand, tilsæt yoghurt og æg, og rør grundigt igennem. Tilsæt mel og salt lidt ad gangen, og ælt til en god og smidig dej. Brug en røremaskine eller de bare næver, og giv dejen prygl i 8-10 min., til den er glat og blank og slipper skålens sider. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time. Del dejen op i 12 stykker, ælt dem, og slå dem op til naanbrød (aflange ovaler). Læg brødene på bageplader med bagepapir, og lad dem hæve op igen, ca. 15-20 min. Pensl så på begge sider med olie, og drys med salt og jomfru i det grønne. Bag brødene i ovnen ved 250° med grill på, i 3-4 min. på hver side. Hold oje med brødene, ikke alle ovne bager ens. Dine naanbrød skal være bløde – ikke sprøde. Tag brødene ud, og lad dem afkøle lidt på en rist. Spis dem, mens de er helt nybagte og lune.