arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Torsdag 10. november tager vi et lille forskud på julens klassikere, når vi denne aften serverer rødkål, kartofler og brun sovs: Denne aften fejrer vi Morten Bisp.

  • Anden i dit liv fra Meyers

Oprindeligt spiste man 'mortensgås', som er en tradition afledt af sagnet om, at den fromme Morten ikke ville udnævnes til bisp. Han gemte sig derfor i gåsestien, men de skræppende gæs forrådte den stakkels Morten og afslørede ham, så han måtte lade sig udnævne. I rollen som biskop bestemte Morten derfor, at man hvert år skulle straffe gæssene ved at slagte og spise dem. I dag er gåsen på de fleste middagsborde blevet udskiftet med and, og den noget dramatiske forhistorie er glemt.

Vi fejrer naturligvis også mortensaften i vores køkkener, og vores kokke har i år sammensat flere forskellige muligheder til dig, afhængig af hvor meget du selv vil stå i køkkenet.


Meyers Køkken:
Få maden til mortensaften leveret lige til døren

Orker du ikke stegetider, køkkenstress og indkøb på en hverdag, så har kokkene i Meyers Køkken sammensat den traditionelle menu til dig. De har gjort den svære del nem og har lavet alt forarbejdet, så du på 20 minutter kan servere en velsmagende menu lavet fra bunden. Få maden leveret lige til døren i hele landet, til fastland og brofaste øer, til minimum fire kuverter for DKK 195 per kuvert. Det eneste du skal gøre er at bestille senest mandag 7. november kl. 23.59, så leveres maden lige til døren torsdag 10. november mellem kl. 8-16. Vi tager forbehold for at måtte melde udsolgt.

Se menuen og bestil den leveret lige til døren her.


Meyers Deli:
Nyd anden i dit liv i Meyers Deli eller tag den med hjem.

Lad os servere en tre-retters menu for dig og dine gæster på Meyers Deli. Nyd en forret af koldrøget laks, en hovedret med saftig andesteg med vores version af det klassiske tilbehør og slut jeres aften af med traditionel æblekage med sukkerristet hvedebrød, makroner og økologisk fløde. Nyd menuen for DKK 295 per person for alle tre retter.

Vil du hellere selv sætte rammerne for din mortensaften, kan du hente menuen som take-away (min. 1 person). Smut forbi Meyers Deli på Gl. Kongevej eller i Magasin på Kgs. Nytorv, så pakker vi den færdige menu til dig, så du kun skal anrette den til dig selv og dine gæster derhjemme. Nyd hele menuen fra DKK 255 per person for alle tre retter.

Se menuen og bestil den hos Meyers Deli, Gl. Kongevej og Meyers Deli, Kgs. Nytorv.


Meyers Spisehus i Lyngby:
Kammuslinger, confiterede andelår og æbledessert

Nyd en særlig tre-retters mortensaften-menu med tilhørende vinmenu, hos Meyers Spisehus i Lyngby, eller tag hovedretten med hjem.

  • Tre-retters menu DKK 315
  • Vinmenu inkl. kaffe DKK 275
  • Anden to-go DKK 195

Se hele menuen og bestil bord her.


Meyers Madhus:
Hold mortensaften i Jyderup Fængsel

Onsdag 9. og torsdag 10. november kl. 17-20.30 åbner fængslet dørene til en unik madoplevelse bag murene til Restaurant For En Aften. Til mortensaften i Jyderup Fængsel kan du nyde en middag på et højt gastronomisk niveau. Middagen tilberedes og serveres af de indsatte på kokkeskolen, som Meyers Madhus driver i fængslet i samarbejde med Kriminalforsorgen. Middagen markerer dette kokkeholds afslutning af deres uddannelsesforløb, og hele arrangementet foregår inden for murene, hvor fængslets trælast omdannes til en smuk restaurant, hvor du får:

  • Fem-retters menu tilberedt af årstidens bedste råvarer. Hertil friskbagt brød
  • Drikkevarer til maden i form af en juice- og mostmenu (der må ikke serveres alkohol i fængslet)
  • Te, kaffe og hjemmelavede petit fours

Per kuvert DKK 499

Læs mere om arrangementet og køb billet her.


Seneste nyheder