arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Sjældent har man så gode rester som i december.

Julemaden efterlader en regulær skattekiste fyldt med flæskesteg, skinke, sovs, andeskrog, brunede og pillede kartofler, risengrød, marcipan, rødvinssjatter, portvinssjatter – ja, alt det bedste fra vinterens forråd.

Undgå madspild i julen

  • Tænk over dine portioners størrelse
  • Overvej, hvor meget mad I egentlig kan spise, og køb ind derefter
  • Udvælg juleretterne med omhu
  • Løsriv dig fra forventningerne om, at julebordet skal bugne af mad
  • En god julefrokost afhænger ikke af mængden af mad eller antal retter på bordet
  • Del ud af dine rester
  • Når du har gæster til julemad, så giv gæsterne lidt bonusmad med hjem

Grønkål med flæskesteg

Det skal du bruge:

  • Justér opskriften efter mængden af dine rester
  • Rester af grønkålen
  • Rester af flæskestegen – gerne med svær på
  • Hvidløg
  • Thai chili
  • Soja
  • Fiskesauce
  • Citron eller lime
  • Olie

Sådan gør du:

Skær sværen fra flæskestegen og knus den. Skær kødet i tern og mariner det i en blanding af soja, fiskesauce, hakket hvidløg og chili i 2 timer. Varm en pande og halvér en citron. Smør citronen let med olie på skærefladen og kom den på den varme pande. Steg den i 5-7 min. til saften er karamelliseret og skærefladen er sort. Hæld ca ½ dl olie i bunden af en wok og varm op. Steg det marinerede kød heri og hæld marinaden med. Kog det lidt ind og vend til sidst kålen i den varme wok i 1-2 minutter. Servér kålen med de knuste flæskesvær på toppen og citronen ved siden af.

French dip sandwich

Det skal du bruge:

  • Resterne af anden/gåsen/kyllingen/ kalkunen/vagtelen/duen – ja, selv stegen kan blandes i
  • Resterne af sovsen og stegefedtet
  • Lidt sennep
  • Lidt soja
  • Lidt vinsjatter
  • 1 løg i tern
  • Flute

Sådan gør du:

Skær eller pil al kødet fra skroget og put det i en gryde sammen med resten af ingredienserne – undtagen flutene. Kog det igennem ved svag varme. Det må gerne ligne en tyk suppe med kød. Når kødet er helt mørt, tages det op og sovsen sigtes og kommes i en skål. Brødet bages varmt og sprødt i ovnen og fyldes med kødet. Dyp sandwichen i sovsen og mærk eventuelle juledagstømmermænd lette og ren nydelse indtræffe.

Klatkager med kirsebærsovs

Det skal du bruge:

  • Ca. 400 g risengrød
  • 1 æggeblomme
  • 2 stiftpiskede æggehvider
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk mel
  • Revet skal fra 1 citron
  • Lidt vanilje

Sådan gør du:

Rør risengrød, æggeblomme, sukker, mel, citronskal og vanilje sammen. Vend de piskede og luftige æggehvider forsigtigt i. Kom en stor spiseskefuld dej på panden i klatter og steg klatkagerne ved middelvarme. De er færdige, når de er gyldenbrune. Servér klatkagerne med resten af kirsebærsovsen.

Nytår med Meyers

Meyers Nytårsmenu 2017

  • Meyers Nytårsmenu

    Meyers Nytårsmenu 2018, fra 2 kuverter, pris DKK 350 pr. kuvert, afhent 31. dec. i Nordhavn, på Amager og Frederiksberg

    DKK350pr. kuvert

    Bestil

Seneste nyheder