arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Der var fire retter på menuen for de 60 gæster, som fredag 27. november havde købt billet til Pop Up Restaurant med CPH West og Meyers Madhus. Aftenens tema var madspild, og retterne var inspireret af råvarer, som folk ofte har liggende i køleskabet i hverdagen. Temaet madspild var besluttet af eleverne, som også havde arbejdet med madspild i undervisningen op til arrangementet. Restauranten var en del af projektet Feed Your Brain – et samarbejde mellem Meyers Madhus og CPH West med mad, sundhed og iværksætteri i fokus.

Med mad og måltider som middel arbejder Meyers Madhus for at give børn og unge forudsætningerne for at leve et godt liv, for at højne livskvaliteten for vores ældre medborgere og for at skabe sociale forandringer for udsatte grupper. Madkulturen er en samlende kraft i vores samfund, og det at lave mad og spise sammen er aktiviteter, hvor vi kan vise hinanden tillid, interesse og generøsitet – hvor vi kan skabe og styrke fælleskaber. At kunne lave mad til sig selv er en afgørende forudsætning for at leve et sundt liv; Det viser omfattende forskning i, hvordan vi udvikler vores madvaner, i særdeleshed som børn og i ungdomsårene. I det rum der skabes omkring madlavning og måltider kan individer og grupper udvikle sig; hvad enten det handler om at bruge madlavningen som løftestang for børns faglige udvikling i fag som dansk og matematik eller til at skabe nye perspektiver for udsatte unge eller kriminelle.

Vi ønsker at bidrage til, at børn fra en tidlig alder får de madoplevelser, der giver gode madvaner på sigt og hjælper deres udvikling og læring på vej. Og både børn og unge skal med ind i køkkenet og ud i marken; de skal se, dufte, røre og smage, og vi skal vække deres nysgerrighed.

Gennem vores flerårige engagement i bl.a. kokkeskoler i danske fængsler og i projekter med fokus på socialt udsatte børn, unge og voksne i bl.a. Tingbjerg og på Vestegnen har vi fået bekræftet, at mad og måltider kan sætte en betydelig udvikling i gang for den enkelte.

CPH West er en af landets største uddannelsesinstitutioner med over 3600 årselever og 16 uddannelser, der bl.a. omfatter 10. klasser, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt efteruddannelser. Det seneste år har Meyers Madhus og CPH West samarbejdet omkring projektet ´Feed Your Brain´, hvor mad, sundhed og iværksætteri har været fokusområder for gymnasie-eleverne. De har bl.a. haft mulighed for at opkvalificere sig til madambassadører via kurser i teori og praksis i Meyers Madhus, og de er blevet inddraget i planlægningen af events som Mega Bageworkshop og Pop Up Restaurant. Se i indslaget her fra TV-Ishøj, hvordan CPH West sammen med Meyers Madhus brugte fredag aften til netop at samle Vestegnens gæster om det gode måltid.

Se indslag

Seneste nyheder