arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Mandag 25. september 2017

Meyers lancerer fire nye økologiske melvarianter i oktober – find dem i alle Kvickly, udvalgte SuperBrugsen, Meyers Bageri og Meyers Deli.

Meyers har udviklet fire helt nye meltyper, som du kan berige dine bageeventyr med.

Økologisk og dyrket i Norden
De er alle lavet af økologisk korn dyrket af dedikerede bønder i Norden, som værner om smagen og næringen i de færdige mel. 
Kornet til vores to durumhvedemel er dyrket på Bornholm, hvor de mange solskinstimer giver særligt gode forhold for netop denne korntype. Type 00 er vores version af den italienske Tipo 00, der er fremragende til de mange formål, hvor du gerne vil have en blød og smidig dej. Endelig kan du nu nemt bage sprøde pizzabunde med vores nye pizza-brødblanding.

Vi lægger vægt på en tæt dialog med bønderne, der dyrker vores korn og de møllere, der tryller kornet om til mel, helst på stenkværn. Vi sætter en ære i at sikre en ordentlig kornpris til bonden, fordi vi ved, det kommer både kornet og jorden til gode. Vi høster tre til fire tons hvede pr. hektar, så udbyttet er lavere og kiloprisen derfor lidt højere. Til gengæld er smag, næring og kærlighed i melet helt uden sammenligning.

Meyers nye meltyper:

Brødblanding til pizzabunde: Vi bruger vores finsigtede Type 00 hvedemel og den bornholmske durummel, som sammen med tørsurdej og salt bliver til vores nye pizzablanding. Rul dejen ud og bag med dit yndlingsfyld.

Durumhvedemel: Durum er en hård hvedesort med et højt glutenindhold, der kan binde meget vand. Denne durumhvede bidrager med en fyldig smag, fin gylden farv og en rustik skorpe til f.eks. pizzabunde, ciabattabrød og rundstykker.

Fuldkorns-durumhvedemel: Vores fuldkorns-durum har vi malet på stenkværn, og det høje glutenindhold gør, at du nemt kan bruge den som supplement til hvedemel. På den måde får du et brød med en mere fyldig smag, fin gylden farve og en rustik skorpe.

Type 00 hvedemel: 'Type 00' er den danske oversættelse af den italienske Tipo 00. Type 00 er betegnelsen for det fineste formalede mel med et højt proteinindhold. De teknisk gode kvaliteter ved melet resulterer i en meget smidig og silkeblød dej, som er let at arbejde med og som hæver flot op ved bagning. Det høje proteinindhold og fine formaling giver et forrygende mel med gode bageegenskaber, som er særlig velegnet til kager, bløddeje, brød, pizza og pasta – specielt vores kanelsnurrer.

Køb Meyers nye meltyper her

Vores nye meltyper vil i løbet af oktober måned kunne fås i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen over hele landet, på coop.dk samt i Meyers Deli på Frederiksberg.

Tips og tricks på Facebook
Over de næste uger vil vi på Facebook derfor dele rundhåndet ud af vores bageres bedste opskrifter og tips og tricks, så du kan blive endnu bedre til at bage saftige og smagfulde brød og kager. Vi fortæller om vores mange bagekurser og giver dig gode råd om hævning, æltning og bagning; alt sammen, så du kan forbedre dit bageliv.


Seneste nyheder