arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

På Kulinarisk Fritidsordning i Meyers Madhus lærer børn i alderen 9-15 år at lave god og sund mad med årstidens friske råvarer.

Som et alternativ til at gå til andre fritidsaktiviteter går børn hver mandag i køkkenet med dygtige kokke og lærer at lave måltider fra bunden. Børnene arbejder med alt fra blåmuslinger til hele fisk og nyhøstede grøntsager og får madoplevelser for livet. Ca. 2000 børn har gennemført forløbet.

Det handler om at vække børnenes nysgerrighed, så de tør springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer og have de madoplevelser i en tidlig alder, der giver gode madvaner på sigt Claus Meyer

Nordic Sugar har siden begyndelsen for mere end 13 år siden ydet en gavmild støtte til Kulinarisk Fritidsordning. Dette har haft stor betydning for ordningen og vores mulighed for at tilbyde et forløb af høj kvalitet.

Book plads til efteråret:

Kulinarisk Fritidsordning, 9-11 år.
Kulinarisk Fritidsordning, 12-15 år.

Et initiativ med vokseværk
Flere andre tiltag er vokset ud af Kulinarisk Fritidsordning. I 2013 blev de første forløb af Kulinarisk Fritidsordning uden for Meyers Madhus stablet på benene i Fakse og Tingbjerg i samarbejde med lokalmiljøerne, forældre, pædagoger og andre ildsjæle med kærlighed til mad. Det første forløb i Tingbjerg var en tilpas stor succes til at det lykkedes at få finansieret et andet forløb i 2014 med stor opbakning. “Det har været en kæmpe oplevelse for børnene. De er blevet taget seriøst, de har været vildt interesserede og stolte, og nogle har sågar brugt fritiden på at google løg-typer”, fortæller Gitte Larsen, Klubben på Terrasserne i Tingbjerg.

Cool Beans i Herning
På basis af erfaringerne fra Kulinarisk Fritidsordning lød startskuddet i efteråret 2014 til det nye undervisningskoncept ”Cool Beans” i Herning, som i dag kører på fuld damp. Cool Beans er ligesom Kulinarisk Fritidsordning hands-on madundervisning til børn. I Herning er lokale undervisere ved at blive klædt på til opgaven gennem et train-the-trainer forløb med Meyers Madhus, og skoler og kommune er lykkedes med at få lokale ’madhelte’ – fra gourmetkokke til slagtere til mejerister – til at være med i undervisningen.

Hvor
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52 C
2200 København N

Seneste nyheder