arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Hvad end du møder laksen på frokostbuffeten, i rilletten i Meyers Deli, i vores festmenuer, lakselasagne, påskefrokoster, hverdagsretter eller weekendmenuer, så bruger vi altid den særlige laks fra Færøerne.

Her kan du læse mere om, hvad der gør laksen fra Færøerne helt særlig, og hvordan vi håndsalter, krydrer og ryger den i de gamle støbejernsovne i Nordhavn.

Meyers laks
Vi henter laksen hjem fra Færøerne, fordi vi mener, at kvaliteten her er enestående, og i vores røgeri i Nordhavn tager vi laksen under fortsat kærlig behandling.

Når vi får laksen hjem, håndsalter vi den og krydrer den med vores egen krydderblanding. Bagefter tørsalter vi laksen i 48 timer ved 18-22 grader over bøgeflis og lufttørrer den yderligere i vores tørreskabe, inden vi til sidst koldryger fisken skånsomt efter gamle traditioner over bøgeflis. Hele processen tager fem dage. Tørsaltningen og koldrøgningen fjerner 25% af det naturlige vandindhold i laksen, så den perfekte konsistens og røgsmag opnås og fisken konserveres naturligt.

Laksen er smeltende mør og har en let og fin røgsmag. Den milde krydring giver varme og runder laksens fede smag flot af.

Bestil din påskelaks

 

Du har nu mulighed for at købe den friskrøgede laks til dit påskebord. Indtil den 12. marts kan du forudbestille laksen og hente den tre forskellige steder i København, så du er klar til helligdagenes frokostbord.  

 

Afhent 23. marts enten ved at besøge os ved røgeriet i Nordhavn fra kl. 15-18 eller ved at lægge vejen forbi Meyers Deli på Gl. Kongevej eller Meyers Madhus på Nørrebrogade fra kl. 15-18.

 

Vælg mellem
Hel side laks, DKK 500 (ca. 1,0 kg pr. stk.)
Halv side laks, DKK 250 (ca. 0,5 kg pr. stk.)

 

Bestil her

Besøg pop-up-butik i Nordhavn

 

Den 23. marts fra kl. 15 til 18 åbner vennerne fra Nordhavn Manufactory for deres lille udsalg af lækkerier, ud for deres røgeri og værksted i Nordhavn. På dagen kan du få fingrene i lækkerierne, helt friskt fra rygeovnen, tørreskabene eller eddiketønderne. Hylderne er fyldt med spændende eddiker af nordiske råvarer, bacon, lardo, snackpølser, æblebrændevin og mousserende brændevin af æbler fra plantagen på Lilleø.

 

På dagen kan du få en snak med dygtige fagfolk, og der vil naturligvis også være smagsprøver.

 

Kl. 16 kan du komme på gratis rundvisning i eddikebryggeriet sammen med vores eddikemester Andreas Harder.

 

Hvor
Meyers, Nordhavn Eddikebryggeri, port 3
Kattegatvej 53
2150 Nordhavn
Vis på kort

 

Hvornår
Fredag 23. marts 2018
Kl. 15-18

Laksen fra Færøerne 
Havet omkring Færøerne er et naturligt fødeområde for Europas vilde laks. Det er i disse vilde, nordatlantiske vande, at vores laks opdrættes. Den særlige kvalitet i færøsk laks skyldes i høj grad Golfstrømmen, der giver en mere ensartet vandtemperatur året rundt.

Temperaturerne og havstrømmene i området er ideelle for laksen, og meget tæt på de omgivelser, den vilde Atlanterhavslaks lever i. Resultatet er en laks, der har levet under ideelle betingelser i naturlige omgivelser, hvilket giver den særligt gode smag og struktur.

Kig efter ASC-mærket
For at være sikker på at få fingrene i bæredygtig laks, kan man kigge efter ASC-certificeret laks, som du også kan finde på vores laks. ASC står for Aquaculture Stewardship Council, og WWF Verdensnaturfonden har været med til at udvikle de miljøstandarder, der ligger til grund for ASC-certifikatet. Der er blandt andet krav om minimal brug af kemikalier og antibiotika. En tredjedel af verdens lakseproduktion er i dag ASC-certificeret.

ASC-mærket er i øvrigt en pendant til MSC-mærket, men hvor ASC-mærket er for opdrættede fisk, er MSC-mærket for vilde fisk.

Smag laksen
Vi er ret begejstrede for den gode laks fra Færøerne. Derfor kan du også finde den i flere af vores festmenuer og i vores aftensmadsretter eller weekendmenuer. Vi bruger også laksen i den lakselasagne, som du finder på hylden i SuperBrugsen, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og på coop.dk.

I Meyers Deli kan du sætte tænderne i den hjemmerørte lakserillette, ligesom du kan finde de friskrøgede laksesider i kølemontren.

Påskefrokost

Husk også vores Påskefrokostkasse, med bl.a. modnede sild og Løgismosekylling, som leveres over hele landet.

Få krammet på din laks – kursus i Meyers Madhus
Du hylder også fisken i vores kursus Havet Omkring Danmark, hvor vi lærer dig alle vores kokkes bedste teknikker til at håndtere de hele fisk med skæl og ben og giver dig nye færdigheder til at løfte dit fiskekøkken.

Vi kommer hele vejen rundt, så du bliver tryg ved at arbejde med hele fisk med skæl, ben og glinsende øjne, og du forlader kurset med nye færdigheder og et repertoire af tilberedninger, der vil løfte dit fiskekøkken.

Læs mere om madkurset ’Havet omkring Danmark’

Vidste du, at...

 

  • Laks har et højt indhold af D- og B12-vitamin samt jod og selen, og så indeholder den de sunde n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer
  • Laks er en fed fisk, som er tilgængelig hele året
  • Laks er en anadrom fisk – det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde
  • Laksen vejer normalt 1-15 kg, i sjældne tilfælde kan den veje over 20 kilo

Opskrifter på dejlige måltider med laks

I Meyers opskriftunivers har vi samlet vores kokkes bedste opskrifter med laks. Find eksempelvis opskrifterne på:

Klassisk gravad laks
Røget laks med perlebyg, valnødder og æble
Rå laks med lime, peberrod og løgkarse

Stegt, grillet, dampet, bagt, kogt eller rå – laks kan nydes på et væld af forskellige måder og giver gode og velsmagende måltider og den rige smag, særlige struktur og smukke farve gør laksen oplagt både til det hurtige måltid på en hverdag eller den store middag lørdag aften.

Sådan udskærer du din laks

Se med her, når Marc fra Meyers Madhus viser dig, hvordan du kan skære din laks ud enten i de klassiske tynde skiver eller i tykkere, fyldigere skiver.

Sådan anretter du din laks

Se med her, når Marc fra Meyers Madhus viser dig, hvordan du kan lave en velsmagende anretning med røget laks, æbletern og kefirdressing.

Seneste nyheder