arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

22. maj 2018

Tag ungerne med til Madmodsløbet 2018

Der er spændende smagsprøver og fart over feltet, når mad-modige unger løber afsted til årets Madmodsløb.

Blæksprutter, insektjuice og tørrede oksehjerter var nogle af de råvarer, som de modige madmodsløbere sidste år kastede i munden, inden de i højt tempo fortsatte videre mod næste smagsudfordrende post. Og vi lover, at det kommer heller ikke til at gå stille for sig i år, når Madmodsløbet afholdes for 8. gang. I år foregår festlighederne på Islands Brygge, og på den 1,5 km lange rute smager de modige deltagere sig gennem seks spiselige poster, som på hver deres måde udfordrer sanserne og smagsløgene hos de unge løbere.

Madmodsløb 2018

 

Madmodsløbet er et sjovt madløb for børn, i alderen 4-13 år

 

Lørdag 1. september, 2018
Kl. 10-12
Islands Brygge 22, København
DKK 150 pr. billet

 

Køb billet her

Fra scenen vil årets værter, Kristian Gintberg og Sofie Østergaard, som ungerne sikkert kender fra Ramasjang og Cirkus Summarum, sørge for at varme løberne godt op, inden de sendes ud på ruten. Når løberne når i mål, får de en fortjent guldmedalje om halsen, og så er der selvfølgelig en fin goodiebag med spiselige lækkerier til alle deltagere.

Madmodsløbet afholdes i forbindelse med Arla Food Fest, og løbsbilletten giver også deltageren et turbånd til alle de andre aktiviteter til Arla Food Fest, når Madmodsløbet er vel overstået.

Løb for et godt formål
Madmodsløbet arrangeres af Claus Meyers fond Melting Pot og Meyers Madhus, og overskuddet fra løbet går til fondens aktuelle madprojekter, der blandt andet bekæmper fattigdom og hjælper udsatte unge i Bolivia og USA.

Pris
En billet til Madmodsløbet koster 150 DKK og giver samtidig løbsdeltageren et turbånd til Arla Food Fests aktiviteter lørdag den 1. september 2018 (værdi 75 DKK). Ekstra turbånd kan tilkøbes.

Dagens program, lørdag 1. september
10.00: Løbsnumre til Madmodsløbet udleveres
10.30: Fælles opvarmning
10.45: Startskuddet til Madmodsløbet lyder, og løberne sendes afsted i mindre grupper

Praktisk information

  • Vi anbefaler, at løbsdeltagerne er mellem 4-13 år
  • Forældre må gerne løbe med de yngste deltagere ude på ruten

Seneste nyheder