arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Meyers Deli har ligget på Gl. Kongevej 107 i 10 år. Det fejrer vi fra fredag 29. maj til søndag 31. maj med folkekøkken, DJ's, fredagsbar, bageworkshops for børn og voksne – og med et morgenløb om søerne sammen med Claus Meyer.

  • Grafik til Meyers Delis 10 års fødselsdag

Kære venner

Det er præcist 10 år siden, vi åbnede Meyers Deli på
 Gl. Kongevej 107. Det glæder os derfor at kunne invitere til en tætpakket fødselsdagsuge med velsmag og vellyd ud over det sædvanlige.

Du kan hele ugen smage vores greatest hits til fødselsdagspriser, og i weekenden byder vi op til folkekøkken under åben himmel med langborde fyldt med dejlig mad. Vores kokke laver maden, mens DJ's som Le Gammeltoft, Master Fatman, Katrine Ring, DJ Disse og Rikke Bronx sørger for stemningsfuld musik til måltidet.

Jeg glæder mig også til at være vært for et morgenløb, hvor vi fredag kl. 7 starter fra Gl. Kongevej 107 og løber rundt om søerne. Efter 5 kilometer vender vi tilbage til Delien og nyder god kaffe og te, koldpresset most og nybagt brød fra bageriet.

Jeg håber, du har lyst til at fejre fødselsdag med os.
 Se program, menuer og gode tilbud her på siden. Fødselsdagen er ikke bare en anledning, der får os til at stoppe op og glæde os over alle de gode minder fra de første 10 år. Den bliver også startskuddet til en række spændende forandringer og nyskabelser på adressen. Glæd dig til at høre mere om det.

Mange hilsener
Claus Meyer


Fredag 29. maj

Morgenløb om søerne
KL. 7
Det skader jo bestemt ikke at få rørt sig, så løb med, når vi tager en tur rundt om søerne – en tur på den gode side af 5 km. Claus Meyer er vært og løber selv med. Vi mødes foran Deli på Gl. Kongevej 107 fredag 29. maj kl. 7 og varmer op ved at gå i raskt tempo til planetarium. Derfra løber hver mand i sit ynglingstempo rundt om søerne – ruten er til og med Peblingesø/Fredensbro. Vi afslutter ved Deli med iskold most, te fra T Town, nybagt brød fra Meyers Bageri og sort kaffe fra Estate.
Meld dig til løbet her
Gratis

Fredagsbar med vin, øl, Champagne & østers
KL. 16-20
Kombinationen af østers og Champagne er uovertruffen, og udover den duo, kan du også glæde dig til at smage vores egen Deli-øl brygget i samarbejde med Rocket Brewing Company samt nyde udvalget af gode vine fra Løgismose i baren. Sommelier Thilde Maarbjerg fortæller også lidt om vinene, så du får det rette glas i hånden.
6 stk. østers & 2 glas Champagne DKK 199 pr. person

Aftensmad under åben himmel
KL. 17-21
Vi spærrer sidegaden foran Deli af, og fylder den med langborde. Bestil maden på dagen – vælg mellem tre retter:

Snack servering
Vores koldrøget laks med dildfløde, lufttørret okseinderlår og svinenakke fra Nordhavn Charcuterie, salat af spidskål med krondild og hyldeblomst, sprødt bagværk med grøn ærtepure
DKK 95    

Løgismose frilandskylling stegt med masser af hvidløg grønne urter og "rubs", salat på nye kartofler med løvstikke og milde løg, grillet ølandshvedebrød og sprøde salater med friskpillet grønne ærter og kørvel
DKK 135

Ribeye af velhængt okse fra Himmerland med brunet smør rørt med grov sennep og persille, salat på nye kartofler med løvstikke og milde løg, grillet ølandshvedebrød og sprøde salater med friskpillet grønne ærter og kørvel
DKK 165

Sødt
Flødechokolade ”Jivare” med knas og gele af hindbær
Vaniljemousse med saltet karamel og ymer
Gammeldags æbletrifli med æbler fra Lilleø
DKK 45 pr. stk.

Katrine Ring & DJ Disse
Hele fredag aften lægger DJ Katrine Ring (kl. 16-19) og DJ Disse (kl. 19-21) en blød musikalsk dyne hen over os alle som akkompagnement til den gode mad på tallerkenen og de saftige sager i glassene.
Musikken koster ingenting


Lørdag 30. maj

Børnejazz med Jeppe & Jazzhyænerne
KL. 10
Lørdag spiller vi op til jazz for store og små, når Ramasjangs yndlingsvært Jeppe Vig Find kommer forbi sammen med Jazzhyænerne og sætter gang i musikalske lege og historier præsenteret gennem jazzens skæve univers. Kom forbi vores Deli på Gl. Kongevej 107 fra kl. 10 til en swingende oplevelse, hvor både store og små kan knipse med. Imens børnene slår takten, kan de voksne nyde vores brunchmen, og vi giver gratis filterkaffe til at skylle de glade toner ned med.
Fri entré

Snacks & vinbar
KL. 11.30-23
Fra kl. 11.30 kan du nyde lette og blomstrende vine fra Løgismose på terrassen. I baren finder du et udvalg af unge, saftige sommervine, som er perfekte at servere kølige sammen med en lille snack-servering.

Folkekøkken under åben himmel
KL. 18
Lørdag aften inviterer vi til Folkekøkken ved langbordene på sidegaden foran Deli. Her kan du nyde en 3-retters menu bestående af rimmet færøsk laks med hybenroser og peberrod, letrøget, langtidstilberedt oksespidsbryst fra Himmerland vendt på grillen og serveret med kartoffelsalat og urter samt rødgrød med økologisk fløde, jernurt og sukkerristede nødder. Til de mindste er der mini-burger eller grillpølse med brød.
DKK 235. Børneretter fra DKK 65-85
Se menuen og køb billet på madbillet.dk.

DJ Flip & Master Fatman
DJ Flip (kl. 18-20) & Master Fatman (kl. 20-22) leverer musikalsk vellyd til vores stemningsfulde aften.

Musikken koster ingenting


Søndag 31. maj

Brunch
KL. 9-14
Få en god start på søndagen med vores brunch. I Deli eller på terrassen kan du nyde økologisk skyr med rabarberkompot, råkost af spidskål, udvalgt charcuterie og æggemuffins sammen med brød og wienerbrød fra Meyers Bageri. Inkl. filterkaffe.
DKK 135 pr. person

Bageworkshop for børn og voksne
KL. 13 & 15
Få hænderne i dejen sammen med ungerne eller opgradér dine egne bageevner, når vi både holder to generationers bageworkshop søndag kl. 13 og bageworkshop søndag kl. 15. Du får praktisk viden og sanseoplevelser, som kan gøre dig i stand til at bage bedre brød resten af livet.

Køb billet til 2 generationers bageworkshop kl. 13 eller til klassisk bageworkshop kl. 15.

Aftensmad under åben himmel
KL. 17-21
Vi spærrer sidegaden foran Deli af, og fylder den med langborde. Bestil maden på dagen – vælg mellem tre retter:

Snack servering
Vores koldrøget laks med dildfløde, lufttørret okseinderlår og svinenakke fra Nordhavn Charcuterie, salat af spidskål med krondild og hyldeblomst, sprødt bagværk med grøn ærtepure
DKK 95    

Løgismose frilandskylling stegt med masser af hvidløg grønne urter og "rubs", salat på nye kartofler med løvstikke og milde løg, grillet ølandshvedebrød og sprøde salater med friskpillet grønne ærter og kørvel
DKK 135

Ribeye af velhængt okse fra Himmerland med brunet smør rørt med grov sennep og persille, salat på nye kartofler med løvstikke og milde løg, grillet ølandshvedebrød og sprøde salater med friskpillet grønne ærter og kørvel
DKK 165

Sødt
Flødechokolade ”Jivare” med knas og gele af hindbær
Vaniljemousse med saltet karamel og ymer
Gammeldags æbletrifli med æbler fra Lilleø
DKK 45 pr. stk.

Le Gammeltoft & DJ Rikke Bronx
Vi har to skarpe kvinder til at sørge for musikken til maden: Le Gammeltoft & Rikke Bronx (kl. 17-20)
Musikken koster ingenting

Meyers Deli, Gl. Kongevej - 10 års fødselsdagstilbud

 

Mandag 25/5 til fredag 29/5:

  • 2 stk. croissanter til DKK 30
  • Flæskestegssandwich DKK 100 inkl. gratis fadøl, æblemost eller Pellegrino
  • Deli Burger DKK 149 inkl. gratis fadøl, æblemost eller Pellegrino

Lørdag 30/5:

  • 2 stk. croissanter til DKK 30
  • Brunch fra kl. 9-14 DKK 135 inkl. gratis filterkaffe

Søndag 31/5:

  • 2 stk. croissanter til DKK 30
  • Brunch fra kl. 9-14 DKK 135 inkl. gratis filterkaffe
Hvor
Meyers Deli
Gl. Kongevej 107
1850 Frederiksberg

Seneste nyheder