arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

6. august 2019

Fra uge 33 kan du finde de nye retter i din lokale Irma. For hver solgt ret giver Meyers og Irma i fællesskab 2 kroner til verdenskøkkeninitiativet. 

Verdenskøkkeninitiativet

Mad er hygge på dansk, gæstfrihed på arabisk og taknemmelighed på urdu.

Meyers og Irma sætter mangfoldighed på menuen. En ny serie retter fra verdenskøkkenet hylder mennesker med dybe rødder og stolte traditioner. 

Kokkene fra Meyers har sammen med nydanske kollegaer og venner af huset udviklet en række retter, der hver for sig repræsenterer et af verdens mange store køkkener. Serien af retter sælges i Irma, og for hver solgt ret giver Meyers og Irma i fællesskab 2 kr. til Verdenskøkkeninitiativet, som fejrer mangfoldigheden i Danmark ved at støtte projekter, der – med mad som middel - fremmer samtaler og samvær på tværs af kulturer.

 

For når vi spiser sammen, ser vi hinanden med andre øjne. En styregruppe sammensat af repræsentanter fra Meyers og IRMA beslutter hvilke initiativer, pengene skal gå til. Målet er enkelt: at hylde mangfoldigheden i Danmark gennem verdenskøkkenet.og samvær på tværs af kulturer.

                                                   

Verdenskøkkeninitiativet

En styregruppe bestående af Anette Christensen fra Irma, Heidi Steen fra Coop, Kasper Rosenberg fra Meyers Food, Dorthe Petersen fra Meyers Madhus, Ann-Sofie Vadum fra Meyers Food og Niddal El-Jabri fra Mino Danmark beslutter hvilke initiativer, pengene skal gå til.

Projektet administreres af Melting Pot Foundation, der blev stiftet af Claus Meyer i 2011. Fonden har stillet mere end 15 millioner kroner til rådighed for udviklingsprojekter, der støtter udsatte unge med velsmag, madhåndværk og entreprenørskab som virkemidler. Fonden har iværksat projekter i blandt andet La Paz i Bolivia, Bogota i Colombia og Brownsville i Brooklyn, New York, samt arrangerer smagens time i Danmark.

Virksomheden Meyers beskæftiger i dag medarbejdere fra mere end 40 nationaliteter.

Du kan finde retterne fra Verdenskøkkenet i din lokale Irma. 

 

Mad er hygge på dansk, gæstfrihed på arabisk og taknemmelighed på urdu

”Hvis man vil hylde et verdenskøkken, man ikke selv er vokset op med, skal man selvfølgelig inddrage mennesker, for hvem maden og kulturen omkring den er hjerteblod, barndomsminder og stolthed. Når vi spiser sammen og spiser hinandens mad, sker der det magiske, at vi ser hinanden med andre øjne. Vi ser hinanden på ny.”


Claus Meyer

Vidste du at...

… Verdenskøkkeninitiativet allerede har sit første arrangement i støbeskeen? Vi planlægger en stor fællesmiddag med mad fra verdenskøkkenet i starten af 2020. Herefter er tanken, at der skal uddeles midler til ansøgere, der selv tager initiativ til at skabe oplevelser med mad og kultur i centrum.

Verdenskøkkeninitiativet administreres af Fonden Melting Pot.

Mehran Zandian - persisk gryderet

Vores persiske gryderet er udviklet af vores ven Mehran Zandian, som havde en sorgløs opvækst i Iran, men flygtede fra krig og undertrykkelse til Danmark som en ung mand. Han har udgivet kogebogen 'Mine Persiske Livretter,' og har været med til at forvandle et af de persiske køkkens klassikere til denne nye hverdagsgryderet. I videoen her fortæller Mehran om den nye persiske gryderet med grillede grøntsager, flækærter, hakket frilandsokse og lime.

Du kan også læse hele interviewet med Mehran her.

Find opskriften på persisk gryderet.

Mikkel Shafi - Libanesisk Kafta Tahin

Mikkel Shafi er født af palæstinensiske forældre på Østerbro i København, men blev som 9-årig kastet hovedkulds ind i det israelske skolesystem. Hans kærlighed til Mellemøsten skinner igennem i den libanesiske kafta tahin. Vi mødte Mikkel på hans hestestutteri til en snak om mavefornemmelser, Michelinstjerne-jagt og hvordan man 'kommer til' at købe en restaurant. 

Her fortæller Mikkel om den nye livret libanesisk kafta tahin - kødboller af frilandsokse med varme krydderier i cremet tahinsauce.

Læs hele interviewet med Mikkel her

Find opskriften på kafta tahin her. 

Norman Butt - Butter Chicken

Den pakistanske butter chicken er udviklet af vores ven Noman Butt, som er født og opvokset i Karachi i Pakistan, men som søgte nye muligheder i Danmark, hvor han i dag arbejder hos Meyers Madhus. Nomi har hjulpet os med at opdatere opskriften på den populære butterchicken. 

Se med, når Norman fortæller om tankerne bag pakistansk butter chicken med frilandskylling marineret i krydret og stærk sauce.

Læs hele interviewet med Noman her. 

Find opskriften på butter chicken her. 

 

Driss Amrani - Marrokansk Kylling Tagine

Den marokkanske kyllingetagine er udviklet af vores ven Driss Amrani, som stammer fra Fez i Marokko, men fulgte kærligheden og kokkegerningen til et liv midt i den jyske natur. Driss har været en nøglefigur i udviklingen af den marokkanske kyllingetagine, der ifølge ham selv helst skal spises med fingrene.

Se med, når Driss fortæller om marrokansk kylling tagine med frilandskylling i bouillonsauce med safran, oliven, mandler og citron.

Læs hele interviewet med Driss her. 

Find opskriften på kylling tagine

Ali Qaiser - Tikka Masala

Ali Qaiser er født i Pakistan, men deler kulturgods med millioner af indere, da han har rødder i Punjabregionen. Ali har hjulpet os med at udvikle en ny chicken tikka masala, med intens og langsom velsmag til hurtige dage. Vi tog en køkkensnak med Ali om barndomsminder og mangfoldig mad.

Læs hele interviewet med Ali her.

Find opskriften på tikka masala.

Seneste nyheder