arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Torsdag 19. april 2018

Nu kan du finde Meyers plantefars i Irma, Meyers Deli og udvalgte SuperBrugsen- og Kvickly-butikker, samt online på coop.dk. Fuld smæk på smag. Klar til stegning.

Meyers har udviklet to forskellige udgaver af plantefars. Vi har rørt den dybe smag af skovens svampe og nogle af de bedste grøntsager, urter og krydderier til en plantefars, som du blot skal forme og stege, så har du velsmagende falafler, frikadeller eller bøffer på et kvarter.

Vores økologiske plantefars er selvfølgelig oplagt til vegetarer, veganere og andre med grønne spisevaner, men selv inkarnerede kødentusiaster bliver både mætte og glade, når de smager vores plantefars.

Med Meyers plantefars ønsker vi at gøre det endnu nemmere at supplere de traditionelle familiefavoritter med nogle kødfrie dage. Farsen er nemlig klar til stegning – så simpelt, at selv køkkennovicer kan være med.

Plantefarsen er helt fri for tilsætningsstoffer, men fuld af smag.

De to varianter er:

  • Plantefars med rødbede, kartofler, hørfrø, havregryn, fennikelfrø og korianderfrø
  • Plantefars med svampe, hvidløg, timian og persille

FIND DEN HER

 

Du finder Meyers Plantefars i Irma, Meyers Deli og i udvalgte SuperBrugen- og Kvickly-butikker, samt på coop.dk/mad.

Vi giver dig her to gode bud på opskrifter, hvor vores økologiske plantefars spiller hovedrollen:

 

Nordisk falafel med 'kålslaw' granatæble og rødbedehummus

 

Falafel på grillet brød med svampe, hasselnødder, æbler og rosenkål

Planterigets proteinkilder

Der er blevet sagt mangt og meget om den nye grønne bølge, og der kan være mange forskellige argumenter for, hvorfor man gerne vil lade grøntsagerne spille en lidt større rolle på sin tallerken. Nogle få vælger at gå linen ud, men de fleste har efterhånden fået øjnene op for, at en kødfri dag i ny og næ faktisk kan være både velsmagende og give dig uudtømmelige muligheder i køkkenet.

Vores økologiske plantefars er lavet med kikærter – en af de gode, grønne proteinkilder. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du får det bedste ud af dine kikærter.

Facts om kikærter:

  • Kikærter indeholder mange proteiner, der består af aminosyrer. Kikærter indeholder også de essentielle aminosyrer - alle 8. Ligesom kød. Dog indeholder planteproteiner (og dermed kikærter) en lidt mindre mængde af nogle af de essentielle aminosyrer ifht kød. Læs mere her
  • Vælger du at spise dine kikærter sammen med kornprodukter, som indeholder andre aminosyrer end kikærter, kan de to elementer supplere hinanden, så du faktisk får en komplet proteinkilde - ligesom hvis du havde spist kød. Det betyder, at hvis du serverer din plantefars i et pitabrød, ville du udover at få et velsmagende måltid også få en fuldendt proteinkilde.
  • Kikærter indeholder meget jern, men det optages ikke ligeså effektivt som kød. Dog kan du faktisk øge optaget af jern, hvis du spiser kikærter sammen med C-vitamin. Vi har rørt vores plantefars med citronsaft for den gode smag, men det gør faktisk, at du får mere jern ud af dine plantedeller. Ellers kan du også bare selv tilføje lidt citronsaft til dine falafler.
  • Kikærter skal som andre tørrede bælgfrugter sættes i blød i rigeligt koldt vand før kogning. Beregn fire dele vand til én del bælgfrugter og stil dem mindst 10 timer et koldt sted inden kogning. Det er vigtigt, at du kasserer iblødsætningsvandet.
  • Kikærter har ærtesmag, men smager også nøddeagtigt. De har en fast konsistens og koger ikke ud, men de kan nemt pureres til eksempelvis hummus.

Kilde: Jørgensen og Holmquist, 2015

Jagten på grøn umami
Umami er sammen med surt, salt, bittert og sødt de grundsmage, som vi kan opfatte med tungen. Umami giver den behagelige smagsfylde, som vi eksempelvis kender fra kød. Men faktisk kan man sagtens tilføre samme fornemmelse af umami i sine grønne måltider. Der er nemlig masser af umami i planteriget, og den kan være god at kende, hvis du gerne vil lave velsmagende og tilfredsstillende måltider, der også overbeviser dine kødglade gæster. Svampe er en oplagt kilde til umami, ligesom bælgfrugter, kartofler og nødder også er oplagte valg.

Derfor vil du sikkert opleve, at dine bøffer lavet af Meyers plantefars, giver både stor smagsfylde og mæthed.

Mød manden bag plantefarsen – produktudvikler Anders Hejl
Anders Hejl er produktudvikler hos Meyers, og han er manden bag Meyers plantefars. Anders har haft sin daglige gang i vores testkøkken, hvor han har hakket, rørt, stegt og ikke mindst smagt sig igennem en række forskellige kombinationer af kikærter, grøntsager og krydderurter for at finde frem til de to versioner, som du kan finde på hylden.

Idéen om plantefarsen er oprindeligt vokset ud af vores nyeste kogebog ’Meyers Grøn Mad’. Med den grønne bog under armen gik Anders i gang, og hentede især inspirationen i sin fortid på Bornholm, hvor naturen uden for vinduet gav rig mulighed for at få fingrene i sæsonernes allerførste råvarer. Det gav Anders idéen til at smage plantefarsen til med nogle af de klassiske råvarer fra den nordisk baghave. Svampene er et oplagt valg til at skabe den umami, som fraværet af kød kalder på, mens rødbeden giver både sødme, fylde og farve.

Da opskriften endelig var på plads, blev farsen testet blandt kolleger og venner, der med et simpelt spørgeskema gav Anders indsigt i, hvordan plantefarsen blev mødt hjemme ved middagsbordene. Opskriften blev forfinet og tilpasset, så både smag og konsistens var intakt, selv i meget stor skala. Efter flere måneders plantedelle-spiseri, kunne Anders til sidst præsentere de to varianter: én med svampe, hvidløg og timian og én med rødbede, kartoffel og stødt fennikel- og korianderfrø.

De to varianter
Fælles for begge varianter er, at kikærterne er det bærende element. Kikærterne udmærker sig ved at være rimelig neutrale i smagen, hvilket gør, at farsen kan smages til med krydderurter og kan præges med øvrige grøntsager. Samtidig er kikærterne faste i konsistensen, og det giver en god fars, der er nem at håndtere.

Plantefarsen med rødbede er rørt med korianderfrø og havregryn, og så har Anders givet farsen yderligere struktur med revet kartoffel og havregryn, der giver en lidt ’sej’ konsistens og gør dellerne lette at stege.

Farsen er også tilsat hørfrø, der både giver smag og sunde fedtsyrer og endelig stødt fennikelfrø, der med sin smag af lakrids er et kærkomment selskab til rødbede. Resultatet er en plantefars, der med sin smukke, røde farve sætter yderligere kulør på dine grønne måltider.

Den anden fars er rørt med svampe, der har fået selskab af hvidløg og de friske krydderurter timian og persille. Det giver en lidt mere porøs fars, der er mere cremet at arbejde med.

Sammensæt det gode grønne måltid

Meyers plantefars er lavet, så den nemt kan passe ind i hverdagskøkkenet. Du skal blot forme og stege farsen, og så får du bøffer, frikadeller eller falafler. 

For at få det bedste frem i dine plantedeller, kan du med fordel vælge tilbehør, der spejler indholdet i farsen. Det forstærker smagen og fremhæver råvaren i plantefarsen.

Produktudvikler Anders Hejl anbefaler, at du eksempelvis til den røde plantefars serverer rødbederåkost med masser af krydderurter eller langtidsbagte rødbeder, ligesom du kan servere grillede brød med smørstegte svampe til den grønne plantefars. Husk i øvrigt, at dine falafler også er en dejlig spise dagen efter, når de er kolde. Det er også et hit i madpakken!

Tilberedning

Opvarmning ved alle metoder skal ske til kernetemperatur på minimum 75 °C.

På panden
Form farsen til frikadeller, bøffer eller falafler og steg dem gyldne på en varm pande i neutral olie i ca. 5 min. på hver side.

I frituren, wok eller gryde
Form farsen til kugler på størrelse med en golfbold. Varm neutral olie op til 165 °C og steg banditterne gyldne og sprøde i ca. 5 min.

Den sjove
Vil du lokke børnene med i køkkenet, så form plantefarsen til kugler og steg dem i dit æbleskivejern penslet med olie. Det vil de elske! Giv dellerne ca. 10 minutter, og vend dem jævnligt undervejs.

Lav din egen plantefars

Har du fået smag for de grønne ’bøffer’, så findes der en lang række forskellige måder, hvorpå du kan udnytte bælgfrugter, grøntsager og krydderurter.

Det er en god måde at få endnu flere grøntsager ind i dine måltider, og så smager det bare uforskammet godt. Vær rundhåndet med dine krydderurter og smag selvsikkert til med citron, hvidløg og gode olier.

Hvad med flækærtebøffer med champignon og æble, squash-farsbrød med græskarkerner, kål og røget paprika eller hvorfor ikke sølvbededeller eller kikærtekrebinetter?

I vores opskriftunivers har vi samlet alle vores bedste opskrifter på plantebaserede bøffer, brød og deller og det bedst er næsten, at du selv kan variere smag og struktur med netop de krydderurter, du bedst kan lide.

FIND DEN HER

 

Du finder Meyers Plantefars i Irma, Meyers Deli og i udvalgte SuperBrugen- og Kvickly-butikker, samt på coop.dk/mad.

Seneste nyheder