arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Torsdag 4. februar udgav Claus bogen "Meyers Simremad", 350 sider fyldt med opskrifter på robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt over lang tid ved forholdsvis svag varme. En særlig måde at lave mad på, der knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, og hygger med familie og venner, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid.

”Når jeg tænker på de måltider, hvor vi samles omkring en tung støbejernsgryde, hvor maden har simret langsomt og stille i timevis, så sænker min puls sig automatisk et par slag” - Claus Meyer

Meyers Simremad er en grundbog, der lærer dig alt om, hvordan du får det bedste ud af en simreret. Du får masser af opskrifter og de basale teknikker, der er nøglen til succes i simregryden. De 90 opskrifter er bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch og tagine.

Du kan finde en læseprøve på bogen her

Find opskrifter fra Meyers Simremad på blandt andet coq au vin, langtidsstegt vinterkål og sopa de mani i vores opskriftunivers her, ved at søge på "simremad" i søgefeltet.

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof og kan købes hos landets boghandlere.

Seneste nyheder