arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

17. maj 2019

Det Danske Filminstitut og Meyers vil få mad og film til at spille sammen som kulturskabende kræfter. Samarbejdet skal få flere til at lægge vejen forbi Cinemateket ved Kongens Have. 

Restaurant SULT i Cinemateket skifter forpagter fra starten af 2020. Meyers Venues – stiftet af madentreprenøren Claus Meyer – rykker ind med moderne spiseri, priser i øjenhøjde og ambitioner om et økologisk sølvmærke.

Restauranten, der har sit navn fra den danske filmklassiker ”Sult” fra 1996, ligger i stueetagen af Cinemateket mellem Kongens Have og Vognmagergade i hjertet af København. Restauranten har gennem mange år været en populær brunchdestination i weekenden, og den tradition vil Meyers bygge videre på med et øget fokus på sæsonbetonet variation. Hertil kommer en café ved navn Lille SULT, der både skal fungere som mødested for Cinematekets gæster og som en hyggelig café for området i øvrigt. 

Vicedirektør ved Filminstituttet, Jakob Buhl Vestergaard, udtaler:

”Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Meyers. Vi ønsker i endnu højere grad at skabe en helhedsoplevelse for husets gæster, der kombinerer film med kulinariske oplevelser. Det har Meyers interessante forslag til, som vi glæder os til at realisere sammen. Vi tror på, at Meyers er den helt rigtige partner til at fortsætte den vækst, som Cinemateket har oplevet de senere år.”

Mad og film er næring til livet

Filminstituttet har til opgave at berige filmkulturen ved at udbrede kendskabet til både kendte og ukendte danske og udenlandske film, som taler til bredden såvel som nichen. Det sker gennem filmoplevelser, der skaber fællesskab, får folk til gyse, grine, se indad, tænke nyt og sætte spørgsmålstegn ved sig selv, livet eller måden, vi former samfundet og livet på. 

Meyers har et tilsvarende stærkt fokus på at bidrage til det kollektive kulturliv, og aftalen med Cinemateket rummer et rigt idékatalog for events og aktiviteter, der skal være med til at skabe oplevelser for eksisterende såvel som nye og - til tider - oversete målgrupper.

Vi er stolte og glade over, at Det Danske Filminstitut har vægtet vores ambitioner om at skabe oplevelser i mødet mellem film- og madkultur. Ligesom film er kulturnæring til livet, er mad også mere end bare næring i traditionel forstand – det er næring til samtale, samvær og refleksion. Det glæder vi os helt vildt til at udforske med vores koncepter i Cinemateket. Car Johan Paulsen direktør i Meyers Køkken

Fakta:

  • Meyers Venues overtager driften af alle madfaciliteter i Cinemateket fra januar 2020.
  • Aftalen inkluderer Restaurant Sult, Café Lille Sult og en kantine for husets medarbejdere.
  • Hovedaktiviteterne i Meyers ligger i dag inden for forpagtninger, kantinedrift, produktsortiment til detailhandlen, catering og events, festivaler, kogebøger, egne butikker og bagerier, frugtavl, teambuilding og madkurser, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Seneste nyheder