arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

September 2018

Når Aarhus Food Festival løber af stablen den 7.-9. september og Odense den 14.-15. september, rykker vi med og bliver en del af én stor madfest.

Food Festival er Nordens største madfestival og byder på et folkeligt samlingspunkt for alle madentusiaster. Kom forbi til smagsprøver, få tips og tricks om brød, bagning og mel eller tag' med på micro-bageworkshop. Du kan glæde dig til hundredevis af velsmagende madoplevelser.

Aarhus Food Festival 
Kom forbi vores drop-in værksted og start dit eget surdejseventyr. I pop-up bageriet kan du også forkæle din egen hjemmebagning med frisk mel, grej og surdej.
Der er mulighed for at få en gratis surdej med hjem, så kan du kickstarte dit surdejsbagværk. Husk at medbringe din egen beholder, ellers koster surdejen 10 DKK.

Du får også mulighed for at få fingrene i dejen og lave snorlige kanelsnurrer eller at røre din egen ølandsdej. Oplev arbejdet med de våde deje, stift bekendtskab med hvordan vores bagere 'hakker' boler ud og 'spænder' en dej op. Du får din egen dej med dig hjem og får smagsprøver undervejs i workshoppen. Der vil selvfølgelig være rig mulighed for at få en snak om brød, bagning og mel med os.

Kom og mød os på Aarhus Food Festival mellem den 7.-9. september!

SPIS! Odense Food Festival
Fynske specialiteter, kærlighed til mad, godt håndværk, gratis gastro-aktiviteter til børn og voksne, fødevarer, som du muligvis aldrig har smagt og råvarer, som du virkelig burde smage. Lyder det som noget for dig? Så er du hermed inviteret med, når SPIS! Odense Food Festival afholder SPIS!-Madmarked, et af de lækreste madmarkeder i byen.

Vores bageri rykker til Odense under SPIS festivalen, hvor vi frister med friskbagte favoritbrød og kager til favorable priser, eksempelvis vores skønne kanelsnurre og saftige ølandshvedebrød.

I bageriet kan du også forkæle din egen hjemmebagning med frisk mel, grej og surdej. Vi giver gratis surdej, hvis du har en beholder med dig og der vil selvfølgelig altid være smagsprøver og rig mulighed for at tale med os om brød, bagning og mel.

Vi inviterer på micro-bageworkshop i løbet af dagen, hvor du kan få fingrene i en ølandsdej eller svinge en snurre.

SPIS!-Madmarked har fri entré, men salgsboderne tager selvfølgelig penge for de lækkerier, du evt. skal have med hjem. Vi glæder os meget til at se dig på Flakhaven den 14.- og 15. september.

Find billetter til mini-workshops her

Seneste nyheder