arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

03. april

En festmenu fra de varme lande - der dufter af spidskommen, mynte og sumak på vores helt nye menu, som du kan bestille til din fest.

Kom med i køkkenet og lær mere om maden fra et ofte overset verdenskøkken, når vi lærer dig at sige muhamara og Batata harra - og giver dig opskriften, hvis du selv vil give dig i kast med de mellemøstlige delikatesser. 

Invitér dine gæster på en kulinarisk rejse til det mellemøstlige køkken med vores nye farverige festmenu.

Det er Sanne Venlov, vores gastronomiske udviklingschef, som har udviklet de helt nye menuer, som nu kan bestille til den næste fest eller sammenkomst.

Vi mødte Sanne i et inferno af gule citroner og sprøde falafler til en snak om, hvad der gør det mellemøstlige køkken så fascinerende - og hvordan man får de ofte simple tilberedninger så sprængfyldte af smag.

Nederst kan du læse Sannes beskrivelser af de mest gængse retter i det mellemøstlige køkken.

> Læs mere om den nye delemad

> Læs mere om den grønne delemad

Drømmen har været at skabe en fest-menu, der hylder et af de til tider oversete verdenskøkkener, nemlig dét mellemøstlige. Man kan jo næsten sige, at Mellemøsten er en slags smeltedigel for både europæiske og asiatiske køkkentraditioner, hvor olivenolie, sesam og appelsiner går hånd i hånd med mynte, honning og dybrøde granatæbler. Det giver spændende muligheder i køkkenet og lukker op for helt nye og meget aromatiske smagsnuancer Sanne Venlov Gastronomisk udviklingsansvarlig

Den nye menu lægger op til, at I spiser i fællesskab og deler retterne henover. Glæd dig til et farvestrålende sammensurium af deleretter sammen med saftig dyppelse og lunt fladbrød. Menuen findes også i en vegetarisk version.

Grøntsagerne i centrum:

I det mellemøstlige køkken er grøntsagerne ofte måltidets omdrejningspunkt, og kødet er tit sekundært som en slags tilbehør til de fyldige salater, den bløde hummus eller de bagte auberginer med yoghurtdip. Derfor var det oplagt at udvikle en vegetarisk udgave af delemaden, blot ved at gribe i den skatkiste af grønne retter, som det mellemøstlige køkken byder på”, forklarer Sanne Venlov

Den nye delemenu kan bestilles til minimum 10 personer, anrettes på fade og leveres lige til døren i Storkøbenhavn. Det gør det nemt for dig at servere menuen for dine gæster.

I de senere år har flere og flere fået øjnene op for det mellemøstlige køkken; måske især fordi, de fleste retter er relativt let tilgængelige. Råvarerne taler ofte for sig selv, og det simple er nærmest blevet et dogme. Det gør tilberedningen overkommelig, men det sætter også tårnhøje krav til kvaliteten af de råvarer, man bruger. En salat af blodappelsiner, mynte og lidt ristet pistacie fungerer kun, hvis appelsinerne er fuldmodne og drypper af friskhed, og mynten er sprød og mørkegrøn. Men så er det også noget af det mest velsmagende, man kan servere! Sanne Venlov Gastronomisk udviklingsansvarlig

- Bag om menuen - 

På menuen kan du finde retter som Batata harra som er en klassiker i det mellemøstlige køkken tilberedt med sprødstegte kartofler smagt til med koriander, hvidløg, paprika, citron og salt.

> find opskriften på batata harra

Kartoflerne serveres i vores menu med muhamara, en velsmagende dip som oprindeligt er fra Syrien, men som i dag også er bredt udbredt i det tyrkiske køkken. Den røde dip er tilberedt med grillede, røde peberfrugter som blendes med valnødder, brødkrummer og olivenolie og smages til med hvidløg, salt, citron og chili.  

> find opskriften på muhamara

Khubz er navnet på de velkendte fladbrød, som er en af grundstenen i det mellemøstlige køkken. De findes både i Marokko, Libyen, Syrien, Tyrkiet og resten af Mellemøsten. De kendes helt tilbage fra Mesoponamien i år 2500 f.v.t. og har sin oprindelse i den vestlige del af Asien.  

> find opskriften på khubz

Den bagte aubergine giver vi smag med za'atar – en krydderiblanding, som man næsten ikke kan undgå at støde på i det mellemøstlige køkken. Blandingen anvendes både som en slags appetitvækker, som man kan dyppe sit lune fladbrød i, men også som basal krydring til både kød og grønt.

Blandingen består af timian og oregano, salt, sesamfrø og sumak. Smagen er en god af blanding af salt, syrligt, en anelse nøddet, samt tørt og krydret fra timian og oregano.

Du vil også møde grillede koftaspyd på vores menu. Kofta er den samlede betegnelse for kødboller eller farsbrød og findes både i det indiske køkken, i det centrale Asien, på Balkan og i store dele af Mellemøsten.

 

Ordet kofta stammer fra klassisk persisk, kōfta (کوفته), som betydet ’at blande’, eller ’at male’ og refererer til den rørte fars, som ofte er brugt til kødbollerne.  

Halloumi er også en kærkommen gæst i det mellemøstlige køkken. Den cypriotiske ost er meget velsmagende og med et særdeles højt proteinindhold er den oplagt i det vegetariske køkken. Osten fremstilles af en blanding af ko-, gede- og fåremælk. Halloumi er særdeles velegnet grillet eller stegt, da osten får en sprød og lækker skorpe og det høje smeltepunkt gør, at osten holder formen ved grill og stegning. På vores menu serverer vi halloumi grillet med avocado, mynte og granatæblesirup.

Læs mere om delemad

Læs mere om den grønne delemad

 

Seneste nyheder