arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

23. november

Årets hyggeligste tid er lige om hjørnet, og vi glæder os allerede til at tage del i julestemningen, når vi rykker ud med en stribe spændende events i løbet af december.

Mød os i december til øl-smagning i BLOX, på julemarkeder, i Samtalekøkkenet eller i vores gastronomiske værksteder i Nordhavn.

- ØL-SMAGNING I BLOX 4. DECEMBER –
Bliv klogere på hvad øl og mad kan sammen

Tirsdag d. 4. december kl. 17 byder BLOX EATS på et hyggeligt og velsmagende arrangement, der får besøg af Carlsbergs øl- og madspecialist Bjarke Bundgaard.

Bjarke er både ølbogsforfatter, modtager af Danske Ølentusiasters 'Den Danske Ølpris', underviser på Skandinavisk Bryggerihøjskole og hotel- og restaurantskolerne, engageret foredragsholder og skribent, m.m. Bjarke vil føre os igennem fire skønne retter med dertil hørende øl, som klæder hinanden særlig godt. Undervejs fortælles interessante anekdoter om øllet og gøre os alle en lille smule klogere på, hvordan man sætter øl til mad.

Arrangementet finder sted i BLOX EATS tirsdag d. 4. oktober kl. 17 og koster 295 kr. Der er begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede nu, hvis du vil med.

For tilmelding skriv direkte til restaurantchef Marianne Luke på bloxeats@meyerscc.dk

- SAMTALEKØKKEN 2. DECEMBER – 
I perioden 2010-2012 havde Meyers Deli besøg af en række kulturpersonligheder, der blev inviteret indenfor til en aften, hvor samtalen blev sluppet løs med grobund i gæsternes metier, mens køkkenet tilberedte en menu, der kun blev serveret denne ene aften.

Vi har pustet nyt liv i samtalekøkkenet og glæder os til igen at overlade den lune stol til en række mennesker, vi holder af og beundrer.

Hver gang serverer vi gode sager i glasset og en menu sammensat på baggrund af ønsker fra aftenens gæster. Ikke to aftener bliver ens, men vi tør godt love, at der bliver smæk for skillingen hver gang.

2. december inviterer vi til samtale mellem filmmanden Peter Aalbæk og sognepræst Poul Joachim Stender.

Hvor: Meyers Deli, Gammel Kongevej 103, 1850 Frederiksberg C
Hvornår: 2. december kl. 17.30-21.00
 
Køb billet her


- JULEFEST I MADHUS 2. DECEMBER – 
Første søndag i advent åbner vi dørene til vores Madhus og byder indenfor til masser af julede og hyggelige aktiviteter for store og små.

Til årets julefest kan ungerne pynte deres egne honninghjerter, mens du luner dig på et glas æblegløgg. Børnekoret 'De Unge Stemmer' synger julen ind, og sognepræst i Stefanskirken, Pernille Østrem, læser højt fra juleevangeliet.

I vores bageværksted kan du lære at snurre de klassiske kanelsnurrer i en særlig juleversion, og vores kokke står klar med årstidens skarpeste køkkenråd, så du i år kan opnå den formfuldendte julesovs og den perfekte sprøde and.
Føler du dig født under en heldig stjerne, kan du prøve lykken i årets
julebanko, hvor der er masser af dejlige præmier.

Der er også chance for at få mandelgaven og julegaverne i hus i form af kogebøger, bageudstyr eller et gavekort til et af vores madkurser.

Hvem ved, måske kigger julemanden også forbi med sækken fuld af godter?

Hvor: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52, 2200 København N
Hvornår: 2. december kl. 14-16.30

- JULEMARKEDER –


Kom til julemarked på Jægersborggade 1. og 2. december 

I weekenden bliver Københavns hyggelige handelsgade fyldt af julestemning, når butikker, værksteder og caféer skruer op for guirlander, gran og duften af kanel.
I vores bageri tager vi også del i de julede løjer og fra vores bod står vi klar med saftige kanelsnurrer og børnevenlig æblegløgg og inde i butikken kan du mæske dig i vores julesortiment af blandt andet julecroissanter, juleboller og krydrede honninghjerter.

Så tag børnene i hånden, træk huen godt ned om ørene og læg vejen forbi de hyggelige juledage i Jægersborggade.

Hvor: Meyers Bageri, Jægersborggade, 2200 København N
Hvornår: 1. og 2. december fra kl. 10-16.

Julemarked på Gammelgaard
Du kan også møde os ved julemarkedet på Gammelgaard i Herlev i den første weekend af december. 
Her kan du besøge vores bod, som vi fylder med alt det bedste til din jul eller søde fristelser til værtinden. Gå på jagt blandt eddiker, marmelader, rødkål, eddiker, kirsebærsauce, gløggekstrakt, brændevin, æblemost, øl mm.
Deruodver kan du på julemarkedet købe gaver inden for design, kunst og håndværk. 


Læs mere om Gammelgaard julemarked her

Hvor: Julemarked ved Gammelgaard, Gl. Klausdalsbrovej 436, 2730 Herlev
Hvornår: 1. og 2. december kl. 10-16


- POP-UP I NORDHAVN MANUFACTORY 21. DECEMBER -  
Kom og besøg de gastronomiske værksteder, når vi slår dørene op torsdag den 21. december kl. 12-15. Hent julelaksen med hjem direkte fra rygeovnen. 

Få fingrene i produkterne frisk fra produktionen og få spændende smagsprøver på nye eksperimenter. Du kan naturligvis købe de særlige delikatesser med hjem og få en snak med dem, der står bag den daglige produktion.

Læs mere og bestil julelaksen her 

Hvor: Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Hvornår: 21. december kl. 12-15

 


Seneste nyheder