arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

1. juli 2019

Nyhed i Meyers Madhus: Bagekursus Vol. 3

Nørd igennem med vores dygtige bagere på vores hidtil mest avancerede bageskole. Hvis du allerede er ferm med surdej og ælteteknik og mestrer glutenstrukturen og de splintrende sprøde croissantdeje, så er dette bagekursus din vej ind i bageuniversets næste niveau.

Nu giver vi ny og endnu mere nørdet inspiration til alle hjemmebagere og bygger ovenpå alt det, som vi i årevis har øvet os på i vol. 1 og vol. 2. 

På vores bagekursus vol. 3 går vi et skridt længere ind i bagningens univers og udfordrer dig med teknikker, finesser og håndværk fra øverste hylde.  Vi går endnu mere i dybden og nørder igennem som kun dem med mel og surdej i tankerne kan gøre det!

Kort sagt har vores dygtige bagere lagt an til vores hidtil mest avancerede bagekursus, der gør dig i stand til at bage endnu bedre brød og hæve dit bageniveau til helt nye højder.

Det kan du opleve

100 % fuldkornsbrød
På det nye bagekursus lærer vi dig at lave det udfordrende 100% fuldkornssurdejsbrød med ristet kim og klid (der smagsmæssigt er al anstrengelse værd). Gissleberga kalder vi det - opkaldt efter den mølle i Sverige, hvor vi får melet fra.

- Du kan læse mere om brødet her. 

Russisk-inspireret rugbrød
Du bliver også introduceret til et fritstående russisk-inspireret krydret rugbrød med rugsurdej, der stammer fra en nedlagt rugbrødsfabrik i 1960’ernes Sovjetunionen. 

NY-bagels 
Få hænderne i dejen til de chewy New Yorker-tro bagels, der først skal koges i en maltopløsning og dernæst bages og tilføres topping (der bliver siddende). De vaskeægte New Yorker-bagels og toppings er inspireret af Fransisco Migyoa fra Modernist Bread, som tidligere har besøgt Meyers Madhuset, og til sidst fylder vi dem med creme cheese og nyder dem på kurset.

Morning buns

Vi finder selvfølgelig  også tid til at nørde med de sprød-saftige croissantdejsbaserede morning buns. En muscovadosukkeroprullet croissantdej, med snert af kanel og appelsinskal, rullet i sukker.

Bestil plads på Meyers Bageskole vol. 3

Kurset varer 5 timer og finder sted i Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N. 

> Læs mere og find billetter til kurset

Meyers Bageskole vol. 3

Se med, når gastronomisk udviklingschef Jonas Astrup præsenterer vores helt nye bagekursus.

Seneste nyheder