arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Ryk i fængsel for en aften og få en unik madoplevelse. 

I det lukkede Statsfængsel i Vridsløselille har en gruppe indsatte arbejdet intenst på den kokkeskole, Meyers Madhus driver i samarbejde med Kriminalforsorgen. Som kulmination på dette åbner fængslets døre sig 17. juni til en middag på et højt gastronomisk niveau for gæster udefra.

Hele arrangementet afholdes inde i det lukkede fængsel, hvor vi omdanner et af fængslernes rum til et smukt restaurantlokale. Her tilberedes og serveres maden af de indsatte, som har tilegnet sig betydelige kulinariske færdigheder gennem deres uddannelsesforløb.

Et velbesøgt initiativ
Siden "Restaurant Ukrudt" skød op første gang i 2011 har 817 gæster besøgt fængslerne til disse endags-restauranter bag tremmer, og dermed været med til at støtte resocialisering.

Middagen er udsolgt 

 

Middagen foregår i Statsfængslet i Vridsløselille, Fængelsvej 39, 2620 Albertslund.

Del af et ambitiøst resocialiseringsprojekt
Arrangementet er en del af projektet "Kokkeskoler i Danske Fængsler", som er et samarbejde mellem Meyers Madhus og Kriminalforsorgen, støttet af TrygFonden.

Det hele startede i 2011 med det pilotprojekt igangsat af Fonden Melting Pot, der blev dokumenteret i DR-dokumentarserien "Restaurant bag tremmer", hvor Claus Meyer skulle lære en gruppe indsatte at lave mad på topniveau. Efter kameraerne blev slukket, fortsatte projektet og er med TrygFondens støtte vokset til at omfatte tre danske fængsler.

Projektet skal afprøve om uddannelse i almindelighed og kokkefaglig uddannelse i særdeleshed kan åbne nye døre til et liv med beskæftigelse og uden kriminalitet. Meget tyder nemlig på, at madbranchen har et særligt potentiale for at rumme tidligere straffede, der har tilegnet sig de nødvendige kompetencer.

Hvor
Statsfængslet i Vridsløselille
Fængselsvej 39
2620 Albertslund

Seneste nyheder