arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

17. og 18. september

I weekenden d. 17. og 18. september danner Sakskøbing endnu engang ramme om årets frugtfestival – og du er inviteret med.

Sydhavsøernes frugtlandskab har til alle tider været et sandt himmerige for alle, med hang til stenfrugter af bedste skuffe.

På festivalen vil der være rig mulighed for at blive klogere på frugtavlens historie, de gamle sorter og hemmeligheden bag en vellykket most. Du kan også komme på besøg på Sakskøbing Madskole og lære at koge den bedste marmelade eller bage en uovertruffen frugtkage.

Har du en bager gemt i maven, kan du se med, når de dygtigste sidsteårselever fra konditorskolen i Ringsted konkurrerer om at lave den bedste Sydhavskage. Kageblogger Tobias er vært og der vil være masser af smagsprøver undervejs. Frugt hører jo ikke kun det søde køkken til, og det vil de dygtige kokke bevise i "Balladen om Guldborg", som afvikles for 4. gang under Sydhavsøernes Frugtfestival. Her skal der dystes i en hovedret og en desset med afsæt i lokale råvarer, med et altoverskyggende fokus på at anvende frugt i retterne. Smagen tæller dobbelt i den samlede bedømmelse, så kom ned og hep på de frugtige retter.

Skal benene strækkes lidt ovenpå al den frugt, sættes der også gang i både orienteringsløb, cykelløb og endda et æblemarathonløb.

Læs mere på frugtfestival.dk

Adgang til mere med festivalarmbånd

Hvis du køber et festivalarmbånd får du adgang til en bred vifte af smagsprøver, konkurrencer og rabatter, ligesom du er med til at skabe og drive udviklingen af festivalen, så vi også i fremtiden kan fejre herligheden i Sydhavsøernes frugtlandskab.

 

Hvor
Sakskøbing
Torvet
4990 Sakskøbing

Seneste nyheder