arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

03. april 2019

Vi søger folk til at hjælpe os med alt fra produktion af flæskestegssandwich, til glade folk, der kan betjene kassen og lange mad over disken.

Som frivillig på festivaler sammen med os bliver du en del af et kæmpe hold, med en masse andre, glade festivalgængere, du får personalemad af god kvalitet og en kold fadøl efter arbejde – udover et festivalarmbånd selvfølgelig.

Vi søger i alt 340 frivillige til at hjælpe os med at tilberede mad, lave sandwich, blende smoothies, bage brød, skænke øl, betjene kasseapparater, rydde op, vaske op, stille op og pakke ned.

Du bliver en del af et lystigt hold, der elsker det sammenhold og de uforglemmelige oplevelser, man får, når man knokler, griner, hygger og fester sammen. Det smitter nemlig at være frivillig på sommerens festivaler. Glæden og gejsten forplanter sig, og når det hele spiller, så venter der smukke øjeblikke, et unikt fællesskab og ganske ofte nye venskaber.

 

Vi søger folk til disse festivaler:

Roskilde Festival
Festivalen foregår 29. jun. – 7. jul. 2019 i Roskilde. Du skal forvente at arbejde 24 timer.

> Tilmeld dig teamet på Roskilde Festvial. 

Northside Festival 
Festivalen foregår 6. - 8. juni 2019 i Aarhus. Du skal forvente at arbejde 16 timer.

> Tilmeld dig teamet på Northside Festival

>Bemærk:
Vagterne kan ligge på alle tider af døgnet. For at tage med os på festival, skal du være fyldt 18 år. 

Som frivillige hos Meyers får du altid:

- Et partout-armbånd til alle festivalens dage
- Meyers-T-Shirt
- Madbilletter til vores madbod
- Fyraftensøl
- Lidt lækkert, når du er på vagt
- Adgang til hyggeligt personaletelt bag boden

Meld dig ind i facebookgruppen for frivillige på årets festivaler, se stemningsvideoen fra Roskilde Festival og bliv en del af holdet på en eller flere af festivalerne. 

- Roskilde Festival - 

For 10. år i træk sætter vi teltpælene ned ved årets Roskilde Festival. Som den absolut største af sæsonens festivaler er der brug for mange hænder, både før musikdagene og mens musikken spiller. 

På Roskilde Festival skal du arbejde:

  • 3 vagter af 8 timer varighed under musikdagene - eller
  • 4 vagter af 8 timer varighed uden for musikdagene.

Du har også mulighed for at købe adgang til medarbejdercamp. Billetsalget til medarbejdercamp er ikke åbent endnu, så følg med på Facebook ind til da. 

> Følg med på facebooksiden

 

- Northside Festival - 

For 3. år i træk er Meyers på Northside og igen i år kan du også blive frivillig i vores bod.

På den århusianske musikfestival skal du arbejde:

  • 2 vagter af 8 timers varighed.

> Tilmeld dig teamet til Northside Festival

> Følg med på facebooksiden

Relaterede nyheder

Seneste nyheder