Vi beklager!
Claus Meyer har i mere end 30 år, gennem forsknings-, rådgivnings- og formidlingsaktiviteter og via sit entreprenørskab, arbejdet for at bekæmpe elendigheden og fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.
1989
Stifter catering virksomheden Meyers Køkken.
Læs mere om Meyers Køkken
1991
Cand.merc. int. fra CBS.
1991-1999
DR1’s huskok i program-serien Meyers Køkken.
1995
Stifter sammen med Søren Sylvest Chokolade Compagniet, der har det skandinaviske agentur for den franske chokolade Valrhona. Sammen udvikler de i 1996 enkeltfarmskaffemærket Estate Coffee. I 2000 åbner de Estate Coffee kaffe- og chokoladebar på Gl. Kongevej i København, og i 2005 etablerer de eget kafferisteri i Valby under navnet Copenhagen Roasters.
Læs mere på chokocom.com
1999
Åbner Meyers Madhus i hjertet af København. Madhuset har siden været ramme om et unikt gastronomisk miljø, hvor bredden og eliten i dansk madkultur mødes i en afslappet atmosfære.
Læs mere om Meyers Madhus
2002
Stifter Meyers Kantiner.
Læs mere på meyerscc.dk og meyerskantiner.dk
2003
Åbner Noma med køkkenchef René Redzepi i november. Blot halvandet år efter åbningen modtager Noma en stjerne i Michelin-guiden, to år senere bliver det til to Michelin-stjerner. Noma er kåret som verdens bedste restaurant i 2010, 2011, 2012 og 2014. I 2013 blev Noma nummer 2.
Læs mere på noma.dk
2004
Initiatvitager til Nordisk Køkkensymposium. Ny Nordisk Køkkenmanifest lanceres.
2005
Åbner den første Meyers Deli på Gl. Kongevej på Frederiksberg. I 2006 etableres Deli i Magasin på Kongens Nytorv og i 2011 på Godthåbsvej på Frederiksberg.
Læs mere om Meyers Deli
2006
Køber Hotel Saxkjøbing på Lolland.
Læs mere på hotel-saxkjobing.dk
2007
Gør comeback som tv-kok på DR1 i det nordiske mad- og rejseprogram 'Mad i Norden – Smag på Danmark – med Meyer'. Sideløbende med den danske udsendelsesramme lanceres en engelsk version af tv-programmerne under titlen 'New Scandinavian Cooking'. Programrækken bliver set af op imod 100 mio. seere i 60 lande. Efterfølgende i 2011 sendes yderligere 10 programmer under titlen 'Smagen af Norden'.
2008
Etablerer sammen med René Redzepi not-for-profit-institutionen NordicFoodLab. Et madlaboratorium, hvis formål er at udforske, udfordre og udvikle det nordiske køkkens råvaregrundlag.
2008
Udnævnes til forskningsleder under OPUS – Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. Et 5-årigt og 100 mio. kr. stort forskningsprojekt under LIFE – det Biovidenskabelige Fakultet ved KU og Nordea-fonden. OPUS etableres for at udforske det sundhedsfremmende potentiale i det nordiske køkkens råvaregrundlag og for at fremme børns sundhed.
2010
Etablerer Nordhavns Eddikebryggeri sammen med Andreas Harder.
2010
Åbner Meyers Bageri i Jægersborggade. Siden etableres bagerier også i St. Kongensgade, Classensgade og på Amagerbrogade.
Læs mere om Meyers Bageri
2010
Etablerer Grupe&Meyer i samarbejde med den økologiske pioner og landmand Per Grupe.
2011
Åbner Restaurant RADIO i samarbejde med Jesper Kirketerp og Rasmus Kliim.
Læs mere på restaurantradio.dk
2011
Er initiativtager til Melting Pot-fonden, der arbejder for at øge livskvaliteten og forbedre fremtidsmulighederne blandt udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper i Danmark og udvalgte udviklingslande, bl.a. ved etablering af madskoler. Melting Pot etablerer Smagens Time og Madmodsløbet samme år.
Læs mere på meltingpotfoundation.dk
2011
Melting Pot indleder et samarbejde med Kriminalforsorgen om at udforske, hvorvidt man kan forebygge tilbagevenden til kriminalitet ved at etablere kokkeskoler i udvalgte danske fængsler. Pilotprojekt foregår i Vridsløselille Statsfængsel og dokumenteres til DR1 under titlen, Restaurant bag Tremmer.
2012
Åbner restaurant NAMNAM i samarbejde med Michael Pang-Larsen.
2012
Stifter Melting Pot Bolivia sammen med IBIS. Melting Pot Bolivia lancerer senere samme år madfestivallen TAMBO i samarbejde med en række bolivianske NGO’er og Den danske ambassade i Bolivia. Melting Pot Bolivia åbner i 2013 restauranten GUSTU i La Paz med en integreret mesterlæreruddannelse for marginaliserede unge som en integreret del af projektet.
2012
Meyers Madhus vinder et offentlig udbud om at fortsætte driften af kokkeskolen i Vridsløselille samt udbrede konceptet til henholdsvis det åbne fængsel i Jyderup og Københavns Fængsler.
2012
Holder TED-talk under overskriften: Unfolding the potential of indigenous food cultures, worldwide.
2013
Slår dørene op til Meyers Spisehus i Lyngby, bageri, restaurant, vinbar, juicebar, pizzeria, kafferisteri, kaffebar og madskole under samme tag.
Læs mere på meyersspisehus.dk
2013
Åbner jazz-klubben The Standard i samarbejde med bl.a. Niels Lan Doky, Thorsten Vildgaard, Søren West og den indiske Sethi-familie i det gamle toldhus på Havnegade 44. The Standard huser tre restauranter, STUDIO, ALMANAK og VERANDAH.
Læs mere på thestandardcph.dk
2014
Er tilbage på tv med DR-programmerne Pop Up, hvor Claus Meyer, sekunderet af kolleger fra Meyers Køkken og Meyers Madhus, laver pop-up gadekøkkener rundt omkring i Danmark. På tre forskellige, spektakulære lokationer laves mad med lokale råvarer til 1000 mennesker på 12 timer – kun ved brug af ild og vand og hjælp fra lokale ildsjæle og producenter.
2014
Meyers og Løgismose slår deres virksomheder sammen i et nyt selskab med IK Investment Partners. Med sammenlægningen er det målet, at de to familievirksomheder får flere ressourcer til at indfri ambitionerne om at løfte kvaliteten af maden og råvarerne.
2015
Claus investerer 5 millioner kr. i Nykøbing FC, som er en sammenslutning af B1901 og B1921 sammen med den tidligere landsholdsspiller, falstringen Claus Jensen, Mick Øgendahl og den første sorte mand i dansk topfold – og årtusindets fodboldspiller i Gambia – Biri Biri.
Læs mere på nykobingfc.dk
Claus flytter til New York sammen med sin familie og de to hunde. Planen er at blive boende i halvandet år for at deltage i opbygningen af en ny virksomhed på Manhattan. Sideløbende opstartes et velgørenhedsprojekt i den socialt belastede bydel Brownsville, hvor en madskole, et bageri, et cafeteria og et sundhedsprojekt skal hjælpe de unge på fode igen.
2016
Great Northern Food Hall åbner. Efter flere forsinkelser og et turbulent forår, åbner den store Food Hall midt i Wanderbilt Hall. I seks forskellige pavilloner fordelt i den store Food Hall udleves drømmen om 'skandinaviske rødder i amerikansk muld', dvs. at elementer som smørrebrød, kanelsnurrer, frøsnapper og grød er på menuen, men alle med et tydeligt præg af de amerikanske omgivelser.
Læs mere på greatnorthernfood.com
Restaurant Agern åbner. En sæsondrevet restaurant og bar placeret på Grand Central Terminal, gemt imellem Vanderbilt Hall og nedgangen til undergrundsbanen. Menuen er funderet på råvarer og ingredienser fra områderne i nærheden som bliver tilberedt efter teknikker og smagsnuancer hentet fra det nordiske køkken.
Læs mere på agernrestaurant.com
Restaurant Gustu i Bolivia vinder prisen som 16. bedste restaurant i Latinamerika. I spidsen står køkkenchef Kamilla Seidler, som samtidig blev kåret til kontinentets bedste kvindelige køkkenchef. Gustu er en del af et større initiativ der blev påbegyndt i Bolivia i 2011 af Fonden Melting Pot. Målet er at bruge mad, velsmag og gastronomi som en måde at hjælpe udsatte mennesker i Bolia ud af fattigdom.
Læs mere på restaurantgustu.com og på meltingpotfoundation.dk
Sammen med en række lokale ildsjæle åbner Claus en non-profit madskole i Sakskøbing. Målet er at forsøge at skabe en ny udviklingsmodel for de mindre, danske provinskøbstæder og etablere et samarbejde mellem borgerne, det offentlige, en ressourcestærk privat organisation og lokale virksomheder.
Læs mere på sakskøbingmadhus.dk
Restaurant Agern får sin Michelinstjerne kun seks måneder efter restaurantens åbning. I spidsen er den islandske køkkenchef Gunnar Gislason.
2017
Flere års gode relationer mellem Claus, bryggeriet Mikkeller, Dessner-brødrene fra det amerikanske indierock-band The National og Beatbox Entertainment resulterer i, at de går sammen om en helt ny festival i København. 'Haven' bliver navnet på en unik festival, der over to dage forener musik- og smagsoplevelser på Refshaleøen.
Læs mere på havenkbh.dk