arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Claus Meyer, Mikkeller, Dessner-brødrene (The National) og Beatbox Entertainment går sammen om ny festival.

  • HAVEN Festival med Claus Meyer

HAVEN er en ny type festivaloplevelse skabt af Aaron Dessner og Bryce Dessner fra det amerikanske indierock-band The National, Claus Meyer, bryggeriet Mikkeller og Beatbox Entertainment. HAVEN finder sted første gang den 11. og 12. august 2017 på Refshaleøen i København.

Flere års gode personlige relationer mellem Dessner-brødrene, Mikkeller, Claus Meyer og Beatbox Entertainment ligger bag initiativet til den nye festival HAVEN.

Aaron og Bryce Dessner har ad flere omgange eksperimenteret med musik- og kunstfestivaler i andre storbyer, og med Mikkeller og Claus Meyer og hans madhold om bord, er det ambitionen at skabe en helt unik festival, der forener musik- og smagsoplevelser og levere tårnhøj kvalitet på alle fronter.

"My brother Bryce and I have been collaborating across disciplines with friends and exploring the boundaries between genres of art and music for years in various ways, HAVEN will be another step in that direction. Why can't a music festival also be home to new directions and discoveries in beer and food? We imagine an atmosphere where moments of unexpected beauty and generosity are plentiful," fortæller Aaron Dessner om baggrunden for festivalen.

I forbindelse med The National's koncerter på dansk jord har Mikkel Borg Bjergsø og Jacob Alsing fra Mikkeller sørget for at bandet fik usædvanlige øloplevelser, og i 2013, da The National spillede en koncert i København, tog Bjergsø og Alsing brødrene Dessner med ud at se Refshaleøen, hvor HAVEN skal finde sted.

"I was immediately struck by the rawness of Refshaleøen and the beautiful views of Øresund and the city. The post industrial beauty and stranded, "end of the line" reminded me of two of my favorite places in Brooklyn, Red Hook and the Navy Yard. I started to think about how to create a unique situation for The National and other artists we love, to perform in Copenhagen, which has been my second home for the last ten years", fortæller Aaron Dessner, der er gift med en dansker.

Tanken om HAVEN var født - også hos Beatbox Entertainment, der længe har leget med tanken om en festival i København. Også Mikkel Borg Bjergsø, grundlæggeren af Mikkeller, kunne tydeligt se pointen:

"Jeg kunne virkelig godt lide ideen om at have en fed, international musikfestival, hvor niveauet på mad- og drikkefronten også er uhørt høj. Alle de barer og restauranter, jeg har startet, har jeg iværksat, fordi jeg har savnet den slags steder i København. Steder, hvor jeg selv gerne ville hænge ud eller spise på. Sådan er det også med denne festival."

På festivalen vil rock- og kontemporær klassisk musik danne makkerpar, lige som visuelle kunstnere vil sameksistere med elektroniske musikere og magiske mad- og drikkeoplevelser.

"Jeg har sammen med Kenneth Bager i 5 år lavet micromusik-festivalen AppleFlower på Lilleø. I 2014 optrådte The National hos os. Siden dengang har vi udviklet et venskab familierne imellem, så da Aaron og Mikkel spurgte, om vi ville være med til at skabe HAVEN, sagde vi ja med det samme. Roskilde Festival og AppleFlower har givet mig uforglemmelige øjeblikke i grænselandet mellem mad og musik – både som entreprenør og som gæst - og vi har længe drømt om at være med til at etablere noget i større skala, tættere på København", siger Claus Meyer.

Allerede nu kan HAVEN på musikdelen præsentere:
The National
The Danish String Quartet
Mouse On Mars
Francis and the Lights

Flere navne og detaljer bliver offentliggjort løbende med forbehold for ændringer i programmet.

Fakta om HAVEN Festival

 

Navn
HAVEN

 

Kapacitet
Cirka 15.000

 

Datoer
Fredag 11. og lørdag 12. august, 2017

 

Lokation
Refshaleøen, København

 

Skabere
Aaron & Bryce Dessner
Claus Meyer
Mikkeller
Beatbox Entertainment

 

Forsalg
Starter torsdag 17. november kl. 11 via Billetlugen.

 

Hjemmeside

 

Facebook

 

Yderligere information
Send mail

Seneste nyheder